Vigtig Information- Permanent Makeup

Generalt Info

Permanent makeup - som egentlig burde hedde vedvarende makeup, er en kosmetisk tattovering der holder i 2-5 år og dermed ikke er fuld permanent som en ´rigtig´ tattovering. En kosmetisk klassificeres ved at der indlægges pigment i dermis (hudens 2. lag), der dermed skaber en fremhævende og foryngende effekt.

Hos Lá-Gráce ligger vi vægt på den naturlige skønhed og på at fremhæve det bedste ved dig, derfor er alle behandlinger skræddersyet til hver enkelte. Desuden vægtes sikkerhed og professionalisme højt, ved at skabe rammer hvor man føler sig tryg og hørt.

Permanent makeup passer til alle hudtyper, farver og aldre og kan være en stor hjælp, eller tidsgivende faktor i dagligdagen. En permanent makeup behandling hos Lá-Gráce handler ikke ´kun´ om at få en skønhedsbehandling, men lige så meget om at få fornyet energi, en hjælpende hånd og indre lykke.

Alder, stofskifte og hudtype har en betydning i forhold til holdbarheden af din permanent makeup. Da unge, dem med højt stofskifte og fedtet hud, frastøder pigmentet hurtigere. Lá-Gráce tilbyder alle sine kunder en yderst dedikeret service med de bedste produkter indenfor permanent makeup, som er allergi-venlige, EU-godkente, miljøbevidste og 100% organiske, uden sprit, parabener, tungmetaller jernoxider og titanium oxid - hvilket betyder at alle får den bedste og sikreste behandling - og dermed en oplevelse i høj kvalitet.

Det tilrådes ikke at få permanent makeup, hvis man har én eller flere af følgende tilstande:

  • Diabetes
  • Gravid
  • Kontakt allergi
  • Kronisk hudsygdom
  • Hæmofili
  • Immunlidelse
  • Hjertesygdomme
  • Hvis behandlingen skal påføres et område der for nylig har været udsat for strålebehandling eller plastikkirurgi
  • Hvis behandlingen skal påføres et område med hævelse, mørke modermærker, buler eller anden form for irritation.

Du kan sagtens få permanent makeup når du har eksem, hepatitis, HIV og kræft uden for behandlingsforløb.

Når du har booket tid...

Inden behandlingen

3 dage inden skal du gerne undgå alle helsekost produkter/kosttilskud, fiskeolie, smertestillende (foruden panodil) og andet blodfortyndende. 24 timer inden skal du helst undgå alkohol, koffein og stærkt/saltet mad.

Kom gerne i 15-20min inden behandlingen, så du har tid til at finde dig til rette og få en kop the eller decaff.

Inden behandlingen skal du gennemlæse og underskrive en samtykkeerklæring - og imens får du en bedøvende creme (Lidocaine) på, hvilket skal sidde i ca. 20 min

Selve behandlingen

Når bedøvelsen har siddet lidt og du er klar, går vi stille og rolig igang med behandlingen. Vi snakker og bliver enige om farve og form. Derefter fjernes bedøvelsescremen og området desinficeres, dernæst tages et før-billede og der tegnes en optegning. Når du har set og godkendt optegningen, starter selve behandlingen - alt imens du ligger sikkert og godt til rette, under et blødt tæppe. Inden behandlingen er færdig og du kan få en dejlig kølende salve på, godkender du resultatet. Når du har godkendt tages et efterbillede, som du kan få tilsendt.

Efter behandlingen

Du får en salve med hjem som skal bruges på det behandlede område to gange om dagen. Vi snakker dernæst om efterpleje og booker en ny tid til genoptegning 4-8 uger efter. I mindst 14 dage skal du så vidt muligt undgå svømmehal, solarie, sauna og for meget sol. Huden frastøder farve i den første måneds tid og først der kan man se den endelige farve. Men allerede efter 7-10 dage er området helet. Resultatet af din permanent makeup kan afhænge af din livsstil, da det kan betegnes som en skønhedsbehandling. I de lyse tider, anbefaler vi at du bruger solbeskyttelse med høj faktor i 30 dage, da din hud kan blive ekstra sensitiv i tiden efter.

Lá-Gráce

Vi brænder for at give vores kunder Naturlig Skønhed, Professional Service & en Luksuriøst Oplevelse. Vi ser frem til at høre mere fra dig!

La-Grace: Permanent Makeup & Beauty

Hobrovej 358H,
8920 Randers

Telefon: +45 60 51 69 36
Email: lg@la-grace.dk
Vi svarer på dine beskeder alle dage om ugen

Åbningstider:

Mandag-Lørdag: Efter Aftale

Søndag: Lukket

Kontakt os